Temaundersøgelser

Temaundersøgelserne skal belyse, om forundersøgelsesområdet lever op til kriterierne for en nationalpark, og om området har national eller international betydning.

Her kan du læse mere om de 5 temarapporter og de 2 supplerende undersøgelser, som er en del af forundersøgelsen.
Du kan også læse styregruppens bemærkninger til undersøgelserne:
Styregruppens bemærkninger til de 5 temarapporter

Styregruppen har endnu ikke haft mulighed for at kommentere på de supplerende undersøgelser. Det sker først, når styregruppen kan genoptage deres arbejde, efter der er dannet en ny regering og formuleret et regeringsgrundlag.

Natur og geologi

Hvilke særlige arter, naturværdier og geologiske forhold findes der i området?
Har de national eller international betydning?
Kan området bidrage til at repræsentere de vigtigste danske naturtyper i nationalparksammenhæng?

Læs mere om undersøgelsen af natur og geologi 

Landskaber

Hvilke landskabstyper findes der i forundersøgelsesområdet?
Hvilke kulturgeografiske spor findes der i landskabet?
Har de national eller international værdi?

Læs mere om undersøgelsen af landskaber

Kulturhistorie

Hvilke kulturmiljøer findes der i forundersøgelsesområdet?
Hvilke potentialer har de i forhold til en nationalpark?
Hvilke kulturhistoriske fortællinger er relevante for Smålandsfarvandet? 

Læs mere om undersøgelsen af kulturhistorien

Friluftsliv og formidling

Hvilke friluftsaktiviteter er der i forundersøgelsesområdet - både marint og kystnært?
Hvilke udviklingstendenser er der?
Hvilke potentialer og barrierer er der for friluftslivet? 
Forslag til nye frilufts- og formidlingsinitiativer

Læs mere om undersøgelsen af friluftsliv og formidling

Erhverv og turisme

Hvilke erhvervssektorer og turismedestinationer findes i området med relevans for en nationalpark?
Hvilke markedstendenser kan blive påvirket af en nationalpark?
En sammenligning af udviklingstendenser i forundersøgelsesområdet med de øvrige nationalparker i Danmark. 
Hvilke særlige markedspotentialer er der for det lokale erhvervsliv og turismen?

Læs mere om undersøgelsen af erhverv og turisme

 

Formålet med temaundersøgelserne

Formålet med undersøgelserne er at beskrive de eksisterende forhold i forundersøgelsesområdet og vurdere de forskellige potentialer, som området har.
Undersøgelserne tager udgangspunkt i kriterierne for nationalparker, som de er beskrevet i nationalparkloven, og vurderer, om der er nationale eller internationale værdier i området.

Alle undersøgelser er gennemført af uvildige konsulenter, som er valgt via udbud eller budrunde.

 

Supplerende undersøgelser

Styregruppen har efterfølgende besluttet at gennemføre 2 supplerende undersøgelser.

Marine naturværdier

En undersøgelse af det marine område i forundersøgelsesområdet for at dokumentere og vurdere, om det indeholder marine naturværdier af national eller international værdi.

Læs mere om undersøgelsen af de marine naturværdier


Lodsejerundersøgelse

En kvalitativ undersøgelse af de største lodsejeres bekymringer, motivationer og oplevede konsekvenser ved at blive en del af en potentiel nationalpark.

Læs mere om lodsejerundersøgelsen