Spørgsmål og svar om forundersøgelsen af Nationalpark Smålandsfarvandet
Formålet med forundersøgelsen er at vurdere, om området i og omkring Smålandsfarvandet lever op til de krav, der er fastsat i nationalparkloven.
Forundersøgelsen skal belyse:
Natur og geologi
Landskab og kulturhistorie
Friluftsliv og formidling
Erhverv og turisme
Lokal opbakning blandt borgere, kommuner og lokale organisationer.
Forundersøgelsen gennemføres lokalt i tæt samarbejde mellem de berørte kommuner, foreninger, organisationer og Naturstyrelsen samt med løbende inddragelse af lokalbefolkningen.
Borgere, lodsejere, foreninger, organisationer og kommuner bliver inviteret til at deltage i informationsmøder, temaworkshops og aktiviteter i naturen.
Borgernes input indgår som en del af forundersøgelsen.
Her kan du læse mere om borgerinddragelse
Når forundersøgelsen er færdig i 2026, så bliver den overdraget til miljøministeren.
Det er herefter miljøministeren der, sammen med forligskredsen bag nationalparkloven, skal beslutte, om der skal være en nationalpark i Smålandsfarvandet.
Forligskredsen bag nationalparkloven består af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.
Forundersøgelsesområdet er 195.902 ha, hvilket svarer til 1.959 km2.
Det svarer til ca. 279.860 fodboldbaner.
Det er noget af det, fageksperterne skal hjælpe med at undersøge. De skal bl.a. hjælpe med at undersøge hvilke natur-, geologiske- og landskabsværdier, der er kendetegnende for området - og hvad de fælles kulturhistoriske fortællinger er for Smålandsfarvandet.
Det bliver undersøgt i løbet af efteråret. Alle borgere er velkomne til at deltage i de temaworkshops, der også afholdes i efteråret, hvor man kan høre mere om og komme med input til fageksperternes temaundersøgelser.
Det er ikke sket før i Danmark, da der i alle tidligere forundersøgelser af eksisterende nationalparker har været enighed blandt de involverede kommuner.
Hvis det skulle ske, at en kommune ikke vil være med, vil man undersøge, hvilken betydning det vil have for processen.
Vi har igangsat en temaundersøgelse om erhvervsliv og turisme i en potentiel Nationalpark Smålandsfarvandet, som også vil undersøge hvilken effekt, etableringen af en nationalpark kan have for ejendomsværdien af huse i forundersøgelsesområdet.
Nej. Naturnationalparker laves kun på statens arealer, og staten ejer meget lidt af landjorden i forundersøgelsesområdet.
Nej, der er ikke nogen direkte sammenhæng. De dækker det samme område og deler begge ’Smålandsfarvandet’ som navn, men derudover er der ingen sammenhæng.
Spørgsmål og svar om nationalparker
En nationalpark er et afgrænset område med nogle af landets mest unikke landskaber, naturområder og kulturmiljøer. Formålet er at gøre det nemmere for borgerne at opleve og forstå naturen og kulturhistorien og at skabe mere værdifuld natur.
Samtidig skal nationalparken styrke lokalområderne og understøtte muligheder for erhverv og turisme.
En nationalpark ejer ikke selv jorden og kan ikke indføre nye restriktioner i området. Udviklingen skal derfor foregå via frivillige aftaler med dem, der ejer jorden.
En nationalpark skal bygge på en bred lokal opbakning, hvor lokale interesser bliver inddraget i udviklingen. Den drives af en bestyrelse og et lokalt nationalparkråd, som har et årligt budget på 10 mio. kr. til drift, udvikling og aktiviteter.
En nationalpark må ikke forveksles med en naturnationalpark eller naturpark, hvor der gælder andre vilkår.
Læs mere om Nationalparker
Der er 5 nationalparker i Danmark:
- Nationalpark Thy - Danmarks første nationalpark, som blev indviet i 2008
- Nationalpark Mols Bjerge - indviet i 2009
- Nationalpark Vadehavet - indviet i 2010
- Nationalpark Skjoldungernes Land - indviet i 2015
- Nationalpark Kongernes Nordsjælland - indviet i 2018
I de fem eksisterende nationalparker har de arbejdet med forskellige projekter. De opfylder nationalparklovens formål og afspejler samtidig ønsker og muligheder i de lokale nærområder. Dette er blot et udsnit af de mange tidligere, nuværende og kommende projekter, som de eksisterende nationalparker har igangsat:
- Nationalpark Kongernes Nordsjælland
Her har de oprettet en nationalparkpulje, som uddeler midler til lokale projekter.
Eksempelvis har de støttet Dronningmølle Borgerforening i at lave rullestolsvenlige faciliteter ved Lergravssøen.
De har også støttet Strøgårdsvang Høslætlaug i at formidle naturpleje, biodiversitet og den kulturhistorie, høslættraditionen bevarer.
De har også et tæt samarbejde med lokale lodsejere om at genoprette og grave nye vandhuller for at give bedre levevilkår for eksempelvis vandinsekter, spidssnudet frø og stor vandsalamander. - Nationalpark Skjoldungernes Land
De er i gang med at etablere et landskabslaboratorie, hvor forskere, praktikere og beslutningstagere går sammen om at udvikle viden, afprøve og skalere løsninger for fremtidens bæredygtige arealanvendelse.
Tidligere har de også etableret flere store stenrev og udsat ålegræs i Roskilde Fjord.
Nu er de i gang med et større citizen science projekt om blåmuslingerev, som både skal kortlægge, indsamle viden og udlægge nye blåmuslingerev med hjælp fra frivillige borgere, foreninger og Aarhus Universitet. - Nationalpark Mols Bjerge
Sammen med Syddjurs Kommune og Danmarks Jægerforbund har de lavet et længere sundhedsfremmende naturforløb for mænd kaldet ”Hel i skoven – naturforløb for mænd’, som skal støtte mænds mentale og fysiske trivsel.
De har også lavet naturformidling gennem guidede snorkelture og opkøbt et stort naturområde i Mols Bjerge sammen med Den Danske Naturfond og Københavns Universitet. - Nationalpark Thy
De har skabt Naturalliancen sammen med nogle af Danmarks største naturfonde, Naturstyrelsen, Thisted og Jammerbugt Kommune. Målet er at skabe Danmarks største sammenhængende naturområde på 150.000 hektar.
De har også sammen med lokale skoler, Thisted Kommune og Nationalpark Mols Bjerge lavet et ’Junior Ranger’ valgfag målrettet overbygningselever, hvor eleverne lærer at formidle og bruge naturen på naturens præmisser, herunder udvise en ansvarlig adfærd over for natur- og kulturværdier.
Over 200 frivillige er engageret i Nationalpark Thy. - Nationalpark Vadehavet
De laver mange guidede tur i naturen, hvor man eksempelvis kan indsamle invasive østers, svampe eller opleve sort sol.
De arrangerer også havaffalds-indsamlingsture sammen med lokale frivillige og besøgende.
De har lavet Nationalparkskibet ’Vadehavet’, som anvendes som undervisningsplatform for universiteter, ungdomsuddannelser, folkeskoler, børnehaver og sejler ud til events. Skibets besætning består af knap 20 frivillige søfolk, hvoraf de fleste i dag er pensionerede fra at have arbejdet professionelt i skibsfarten.
Når et område bliver udnævnt til nationalpark, så medfører det ikke yderligere restriktioner.
Nationalparken ejer ikke jorden og kan ikke indføre nye restriktioner i området. Aktiviteterne skal derfor foregå via frivillige aftaler med dem, der ejer jorden.
Der kan dog være tidligere restriktioner for området, som stadig vil være gældende i nationalparken. Det kan fx være Natura 2000-områder, kystnærhedszone, strandbeskyttelseslinje m.m.
En nationalpark modtager statslig finansiering på 9-10 mio. kr. årligt.
Derudover kan bestyrelsen for nationalparken søge yderligere midler via fonde.
Hvis det bliver besluttet at oprette Nationalpark Smålandsfarvandet, så vil miljøministeren oprette en nationalparkfond, som skal etablere og udvikle nationalparken.
Fonden ledes af en bestyrelse, som miljøministeren udpeger. Det er bestyrelsen, der har ansvar for drift og udvikling af nationalparken - og beslutter nye aktiviteter.
Nationalparkbestyrelsen opretter et nationalparkråd, som er rådgivende for bestyrelsen i sager af større betydning og om principielle spørgsmål.
Rådets medlemmer udpeges efter indstilling fra berørte myndigheder, interesseorganisationer, erhvervsliv og foreninger med interesse i nationalparken.
Læs mere i Nationalparkloven
Der er ret forskellige vilkår for en nationalpark og en naturnationalpark.
I en nationalpark er der ingen yderligere restriktioner, og nationalparken ejer ikke selv jorden. Derfor skal alle aktiviteter foregå via frivillige aftaler med dem, der ejer jorden.
I en naturnationalpark er der restriktioner, som skal give naturen plads til at udvikle sig på naturlige præmisser. Her er det staten, der ejer jorden, og den forvaltes af Naturstyrelsen.
Du kan læse mere om nationalparker og naturnationalparker her.
Kontakt sekretariatet
Naturstyrelsen Storstrøm har oprettet et lille sekretariat, som står for at gennemføre forundersøgelsen af Nationalpark Smålandsfarvandet.
Har du spørgsmål eller kommentarer, så er du velkommen til at skrive til os på smaalandsfarvandet@nst.dk