Friluftsliv og formidling

Hvilke friluftsaktiviteter er der i forundersøgelsesområdet - både marint og kystnært? Hvilke udviklingstendenser er der? Hvilke potentialer og barrierer er der for friluftslivet? Forslag til nye frilufts- og formidlingsinitiativer.

Hvad skal vi undersøge?

Nationalparkloven beskriver kriterierne for friluftsliv i en nationalpark.

På baggrund af disse kriterier har konsulenterne fået til opgave at kortlægge det eksisterende friluftsliv – både marint og kystnært. 
Kortlægningen skal beskrive den eksisterende infrastruktur samt formidling af områdets naturværdier.
Rapporten skal beskrive nuværende udviklingstendenser i friluftslivet og identificere barrierer og potentialer for udviklingen.
Der skal fremhæves 3-5 særligt oplagte målgrupper og beskrives mindst 3 bud på nye friluftsinitiativer samt 3 bud på nye formidlingsinitiativer.

Rapport om friluftsliv og formidling (32 MB)

 

Lov om nationalparker

Uddrag af loven, som er relevant for undersøgelse af friluftsliv og formidling:

§ 1. Lovens formål er ved oprettelse af nationalparker at

6) understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier,

7) fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet,

8) styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling,

9) understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne.