Hvad er en forundersøgelse?

Formålet med forundersøgelsen er at vurdere, om området i og omkring Smålandsfarvandet lever op til de krav, der er fastsat i nationalparkloven.

Læs mere om Nationalparkloven

Forundersøgelsen skal belyse:
Natur og geologi
Landskab og kulturmiljø
Friluftsliv og formidling
Erhverv og turisme
Lokal opbakning blandt borger, kommuner og lokale organisationer.

Forundersøgelsen gennemføres lokalt i tæt samarbejde mellem de berørte kommuner, foreninger, organisationer og Naturstyrelsen samt med løbende inddragelse af lokalbefolkningen.

Når forundersøgelsen er afsluttet i 2026, vil resultaterne blive forelagt forligskredsen bag nationalparkloven, der skal tage stilling til, om området skal være en nationalpark.  

Forligskredsen bag nationalparkloven består af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.