Spørgsmål og svar for lodsejere

Styregruppen har besluttet at anbefale Miljøministeren og forligskredsen bag nationalparkloven, at det skal være frivilligt for lodsejere at lade deres jord indgå i nationalparken, hvis den etableres. Derfor har styregruppen også besluttet det afsøgningsområde, hvor alle lodsejere som ejer jord inden for dette afsøgningsområde vil blive spurgt. Hen over sommeren 2026 vil lodsejerne derfor modtage et brev i deres digitale post med information og et spørgeskema, hvori lodsejeren kan afgive sit svar. Man kan afgive sit svar frem til d. 16. august 2026.

Det er kun lodsejere, som svarer 'ja', hvis jord kan blive inddraget i den afgrænsning, som styregruppen for forundersøgelsen af Nationalpark Smålandsfarvandet anbefaler. Har man svaret 'ved ikke' eller ikke svaret, vil man ikke blive inddraget i den anbefalede afgrænsning.

Nej, det er i sidste ende Miljøministeren og forligskredsen bag nationalparkloven. Men styregruppen anbefaler i deres afsluttende rapport til Miljøministeren og forligskredsen, hvorvidt de mener, Nationalpark Smålandsfarvandet skal etableres, og i givet fald hvor afgrænsningen bør gå.

Ja. Hvis man ønsker at ens jord skal være en del af Nationalpark Smålandsfarvandets afgrænsning, men ikke har jord i det udpegede afsøgninsområde, skal man henvende sig til smaalandsfarvandet@nst.dk. Her skal man skrive, hvor ens jord ligger, at man ønsker at inddrage det i nationalparkens afgrænsning, og hvor stor en del af ens matrikler, man ønsker skal inddrages. Styregruppen vil derpå tage stilling til, om de vil lade disse matrikler indgå i den anbefalede afgrænsning.

Ja. Hvis I er blevet enige i grundejerforeningen, om at I ønsker at afgive et fælles svar for hele grundejerforeningen, kan I gøre det. I så fald skal en repræsentant for grundejerforeningens bestyrelse kontakte sekretariatet på smaalandsfarvandet@nst.dk med jeres fælles svar, navn og adresse på grundejerforeningen samt hvilke matrikler, det drejer sig om.

Lodsejere, borgere og foreninger, som ligger inden for nationalparkens afgrænsning, kan indgå i og få økonomisk støtte til frivillige projekter med nationalparken, hvis en kommende nationalparkbestyrelse vælger at støtte disse. Det kan fx være naturforbedrende projekter, eller at kunne sælge sine produkter under et nationalpark-brand, hvis en kommende nationalparkbestyrelse beslutter at lave et Nationalpark Smålandsfarvandet-brand. Nationalparken kan kun bruge sine økonomiske midler inden for nationalparkens afgrænsning.

I de fem eksisterende nationalparker har de arbejdet med forskellige projekter. De opfylder nationalparklovens formål og afspejler samtidig ønsker og muligheder i de lokale nærområder. Dette er blot et udsnit af de mange tidligere, nuværende og kommende projekter, som de eksisterende nationalparker har igangsat:

• Nationalpark Kongernes Nordsjælland
  Her har de oprettet en nationalparkpulje, som uddeler midler til lokale projekter. 
  Eksempelvis har de støttet Dronningmølle Borgerforening i at lave rullestolsvenlige faciliteter ved Lergravssøen. 
  De har også støttet Strøgårdsvang Høslætlaug i at formidle naturpleje, biodiversitet og den kulturhistorie, høslættraditionen bevarer. 
  De har også et tæt samarbejde med lokale lodsejere om at genoprette og grave nye vandhuller for at give bedre levevilkår for eksempelvis vandinsekter, spidssnudet frø og stor vandsalamander. 
  
  
• Nationalpark Skjoldungernes Land
  De er i gang med at etablere et landskabslaboratorie, hvor forskere, praktikere og beslutningstagere går sammen om at udvikle viden, afprøve og skalere løsninger for fremtidens bæredygtige arealanvendelse. 
  Tidligere har de også etableret flere store stenrev og udsat ålegræs i Roskilde Fjord. 
  Nu er de i gang med et større citizen science projekt om blåmuslingerev, som både skal kortlægge, indsamle viden og udlægge nye blåmuslingerev med hjælp fra frivillige borgere, foreninger og Aarhus Universitet.
  
  
• Nationalpark Mols Bjerge
  Sammen med Syddjurs Kommune og Danmarks Jægerforbund har de lavet et længere sundhedsfremmende naturforløb for mænd kaldet ”Hel i skoven – naturforløb for mænd’, som skal støtte mænds mentale og fysiske trivsel. 
  De har også lavet naturformidling gennem guidede snorkelture og opkøbt et stort naturområde i Mols Bjerge sammen med Den Danske Naturfond og Københavns Universitet.
  
  
• Nationalpark Thy
  De har skabt Naturalliancen sammen med nogle af Danmarks største naturfonde, Naturstyrelsen, Thisted og Jammerbugt Kommune. Målet er at skabe Danmarks største sammenhængende naturområde på 150.000 hektar. 
  De har også sammen med lokale skoler, Thisted Kommune og Nationalpark Mols Bjerge lavet et ’Junior Ranger’ valgfag målrettet overbygningselever, hvor eleverne lærer at formidle og bruge naturen på naturens præmisser, herunder udvise en ansvarlig adfærd over for natur- og kulturværdier. 
  Over 200 frivillige er engageret i Nationalpark Thy. 
  
  
• Nationalpark Vadehavet
  De laver mange guidede tur i naturen, hvor man eksempelvis kan indsamle invasive østers, svampe eller opleve sort sol. 
  De arrangerer også havaffalds-indsamlingsture sammen med lokale frivillige og besøgende.
  De har lavet Nationalparkskibet ’Vadehavet’, som anvendes som undervisningsplatform for universiteter, ungdomsuddannelser, folkeskoler, børnehaver og sejler ud til events. Skibets besætning består af knap 20 frivillige søfolk, hvoraf de fleste i dag er pensionerede fra at have arbejdet professionelt i skibsfarten.

Nej. Hvis man vælger at lade sin jord indgå i afgrænsningen, vil det fortsat være frivilligt, om man ønsker at deltage i nationalparkens projekter. Hvis man ønsker at holdes ude af projekterne, vil man fortsat have mulighed for det. I nationalparklovgivningen er det præciseret, at: ”§ 14. For at realisere nationalparkplanen kan fonden inden for formålet med nationalparken 1) indgå frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang.”

Du kan læse nationalparkloven her.

Som en del af forundersøgelsen har vi fået lavet en kortlægning og potentialeanalyse af det lokale erhvervsliv og turisme i en potentiel Nationalpark Smålandsfarvandet. En del af kortlægningen har været at se på prisudviklingen på huse samt fritidshuse i de fem nationalparker, for at se, om der har været en ensartet udvikling – en såkaldt ”nationalparkeffekt”.

Analysen viser, at udviklingen i værdien af huse har været ret forskellig på tværs af de fem nationalparker. Ingen af nationalparkerne har forårsaget en lavere værdi på helårshuse og fritidshuse siden oprettelsen. Eksempelvis Nationalpark Mols Bjerge har oplevet en stigning i værdien af både helårshuse og fritidshuse, hvorimod Nationalpark Thy har oplevet, at værdien af helårshuse er stort set det samme, mens fritidshusene i Nationalpark Thy er steget i værdi.

Det er dertil svært at udlede på tværs af de fem nationalparker, hvorvidt eventuelle prisstigninger skyldes nationalparken, eller generelt stigende ejendomspriser. Man har således ikke kunnet finde en ”nationalparkeffekt”, som er konsistent på tværs af nationalparkerne.

Du kan finde tallene i Bilag til rapport om erhverv og turisme.

Nej. Det er frivilligt at indgå i projekter i nationalparken. Det betyder, at hvis man ikke ønsker offentlig adgang til sine arealer, vil man ikke få offentlig adgang til sine arealer. Den private ejendomsret er fortsat gældende indenfor en nationalparks afgrænsning, på samme måde som udenfor en nationalparks afgrænsning.

Nationalparkloven

En nationalpark er omfattet af nationalparkloven, der beskriver nationalparkens formål, opgaver og organisering af bestyrelse og sekretariat. En nationalpark er derudover altid omfattet af de samme love og reguleringer og de almindelige forvaltningsretlige principper, som allerede eksisterer i området – både inden for og uden for afgrænsningen af en nationalpark. En nationalpark kan ikke tilsidesætte den gældende lovgivning.

Alle projekter med lodsejere i en nationalpark er frivillige for lodsejere at indgå i.

Du kan læse nationalparkloven her.

Planloven

Nationalparker har i nogle tilfælde ret til at blive hørt, påklage en afgørelse eller gøre indsigelse over for planforslag.

• Nationalparker skal høres, hvis kommunen vil gennemføre bæredygtige turismeprojekter, der vedrører nationalparken og ligger inden for afgrænsningen. Dette skal sikre, at projektet understøtter nationalparkens formål (§ 4a, stk. 5). 
  Denne høringsret gælder også for alle borgere, berørte grundejere og naboer, virksomheder og lodsejere, foreninger og organisationer samt andre myndigheder.
  
  
• Nationalparker kan påklage en kommunal afgørelse, der har betydning for nationalparken (§ 59).
  Denne påklageret gælder også for berørte grundejere og naboer, brugere af området, foreninger og organisationer samt offentlige myndigheder.
  
  
• Nationalparker kan gøre indsigelse over for forslag til lokal- og kommuneplaner, hvis det har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling (§ 29c).
  Herefter kan planforslaget tilpasses, så det ikke længere har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling.
  Indsigelsen skal godkendes af nationalparkfondens bestyrelse. Nationalparkernes indsigelsesret er benyttet 1 gang på 19 år.
  Denne indsigelsesret gælder også for stat, region, kommuner og stiftsøvrigheden.
  ’Væsentlig betydning’ skal forstås som en negativ påvirkning af fx beskyttede naturområder eller sjældne beskyttede arter, lokal kulturarv, fortidsminder eller lignende.
  ’ Væsentlig betydning’ gælder ikke mindre tiltag som staldanlæg, udbygninger, varmeanlæg, osv.

Øvrig lovgivning

En nationalparkbestyrelse har klageret i flere andre love (fx udvalgte §§ i skovloven, råstofloven og vandløbsloven).
Klageretten er således særligt gældende inden for en række miljø- og naturretlige love, hvor en række organisationer med væsentlig interesse i naturbeskyttelse kan klage.

Nej. Inden for nationalparken gælder eksisterende lovgivning fortsat. I nationalparkloven står endvidere:
”§ 19. Nationalparkplanen må ikke stride mod følgende planlægning:

1) Natura 2000-planer og handleplaner for realiseringen af disse planer efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven),

2) regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning,

3) Natura 2000-skovplaner efter skovloven,

4) kommuneplaner og lokalplaner efter lov om planlægning og

5) råstofplaner efter råstofloven.”

Du kan læse nationalparkloven her.

Nej. Miljø- og Ligestillingsministeriets departement har oplyst følgende: ”Der er ikke nogen planer om at indføre begrænsninger i en evt. nationalpark i Smålandsfarvandet. Det har ikke været på tale at udarbejde planlægningszoner som en del af bekendtgørelsen, og det er fortsat ikke planen. Det er vigtigt, at en evt. nationalpark i Smålandsfarvandet tager hensyn til det lokale erhvervsliv, hvilket også er blandt nationalparkernes ti formål. Private lodsejere i en eventuel Nationalpark Smålandsfarvandet vil således ikke opleve nye restriktioner på, hvad de må gøre på deres ejendom. Alle projekter og aftaler, som indgås i nationalparker, sker på frivillig basis.”

Nej. En nationalpark vil ikke påvirke den private ejendomsret, og en potentiel Nationalpark Smålandsfarvandet vil ikke medføre restriktioner i området. Lodsejere vil fortsat eje deres jord som før, og vil kun indgå i projekter med en potentiel Nationalpark Smålandsfarvandet, hvis de selv frivilligt ønsker det.