Kan Smålandsfarvandet blive
Danmarks 6. nationalpark?
Kan Smålandsfarvandet leve op til de krav, der er for nationalparker?
Hvilke muligheder giver det? Hvilke begrænsninger?
Er der opbakning til en nationalpark hos borgere og de lokale foreninger?
Naturstyrelsen skal undersøge, om der er mulighed for, at Smålandsfarvandet og kystområdet omkring det kan blive Danmarks næste nationalpark.
Det kræver en forundersøgelse, som vi har informeret om på 2 informationsmøder.
Du kan se video fra møderne herunder.
Der er lyd på videoen efter 13 sekunder.
Informationsmøde den 17. juni på Kobæk Strand
Informationsmøde den 18. juni i Sakskøbing
Vil en nationalpark medføre restriktioner?
På begge informationsmøder fylder det meget, om en eventuel Nationalpark Smålandsfarvandet vil medføre restriktioner. Der er i den forbindelse også drøftelser af forholdene i de eksisterende fem nationalparker.
Naturstyrelsen har undersøgt spørgsmålet nærmere. Følgende er gældende, og er en præcisering ift. det, der bliver sagt på informationsmøderne:
Ingen restriktioner i en eventuel Nationalpark Smålandsfarvandet
En eventuel udpegning af Nationalpark Smålandsfarvandet, vil ikke medføre nye restriktioner eller krav til lodsejere i området. Lodsejere er således ikke forpligtede til at ændre anvendelse, drift eller udvikling af deres arealer, hvis området bliver udpeget.
Miljø- og Ligestillingsministeriets departement har oplyst følgende:
”Der er ikke nogen planer om at indføre begrænsninger i en evt. nationalpark i Smålandsfarvandet. Det har ikke været på tale at udarbejde planlægningszoner som en del af bekendtgørelsen, og det er fortsat ikke planen. Det er vigtigt, at en evt. nationalpark i Smålandsfarvandet tager hensyn til det lokale erhvervsliv, hvilket også er blandt nationalparkernes ti formål.
Private lodsejere i en eventuel Nationalpark Smålandsfarvandet vil således ikke opleve nye restriktioner på, hvad de må gøre på deres ejendom.
Alle projekter og aftaler, som indgås i nationalparker, sker på frivillig basis.”
Det er i den forbindelse også centralt, at en Nationalparks bestyrelse ikke har nogen beslutningskompetence over private eller offentlige arealer uden ejerens samtykke. Nationalparkens bestyrelse har heller ikke mulighed for at købe ejendomme eller tinglyse begrænsninger uden ejerens samtykke.
Forhold i de fem eksisterende nationalparker
For de fem eksisterende nationalparker er det forskelligt, hvad der er gældende.
I Nationalpark Kongernes Nordsjælland samt i Nationalpark Vadehavet, er der ingen restriktioner.
I de øvrige tre nationalparker; Nationalpark Skjoldungernes Land, Nationalpark Thy samt i Nationalpark Mols Bjerge, er der lavet en zonering af områderne, og der er i den forbindelse indført forskellige restriktioner i enkelte af disse såkaldte planlægningszoner. Det gælder for eksempel restriktioner på opførsel af ”høje anlæg” i planlægningszone 2 i Nationalpark Thy.
Se bekendtgørelser for de fem nuværende nationalparker her:
Bekendtgørelse for Nationalpark Kongernes Nordsjælland
Bekendtgørelse for Nationalpark Vadehavet
Bekendtgørelse for Nationalpark Skjoldungernes Land
Bekendtgørelse for Nationalpark Thy
Bekendtgørelse for Nationalpark Mols Bjerge