Styregruppens arbejde er stadig på pause

Styregruppemøderne og forundersøgelsen af Nationalpark Smålandsfarvandet er fortsat på pause, mens vi afventer en ny regering.

Da der blev udskrevet valg til Folketinget, betød det samtidig, at styregruppens møder og andre aktiviteter med borgerne blev sat på pause.

Selvom valget er overstået, så er styregruppemøderne og andre aktiviteter fortsat på pause, indtil der er dannet en ny regering og vedtaget et regeringsgrundlag.

Når styregruppen kan genoptage deres møder, så skal de bl.a. drøfte tidsplanen for arbejdet med forundersøgelsen, og hvornår den kan afleveres til ministeren og forligspartierne.

Det kan derfor betyde, at tidsplanen for forundersøgelsen bliver skubbet yderligere.