Hvordan kommer nationalparkerne til at fungere – og hvem har ansvaret?

Danmarks nationalparker fungerer som fonde med en selvstændig bestyrelse. Bestyrelsens sammensætning afspejler interesserne i den enkelte nationalpark, så både de, der benytter naturen og de, der beskytter naturen, sidder med.

Af juridiske årsager er en nationalpark oprettet som en fond. På den måde kan nationalparken ledes af en selvstændig bestyrelse, som kan modtage penge, indgå aftaler, købe fast ejendom og lign.

Bestyrelsen skal have en formand og 6-14 medlemmer. Det tilstræbes, at alle medlemmer af bestyrelsen for så vidt muligt har en tilknytning til det område, hvor en nationalpark ligger. På den måde sikres en lokal forankring.

Organisatorisk opbygning

Miljøministeren udpeger nationalparkens bestyrelse og formand. Bestyrelsen nedsætter derefter et sekretariat, der skal varetage den daglige drift - og udarbejder en plan for nationalparkens etablering og udvikling: Nationalparkplanen.

Endelig nedsætter nationalparkbestyrelsen et rådgivende organ - nationalparkrådet - for blandt andet at sikre sig en bred, lokal indflydelse. Nationalparkrådet får 1-2 medlemmer i bestyrelsen, som de selv udpeger (og der må ikke være tale om personer fra organisationer, der allerede sidder i bestyrelsen).

Læs mere om, hvordan en nationalpark bliver til

Læs mere om historien bag vores nationalparker

Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelse og formand udpeges af miljøministeren. Bestyrelsen sammensættes, så de forskellige interesser i nationalparken bliver repræsenteret. Bestyrelsen vil bestå af personer, der er indstillet fra organisationer, kommuner, stat og det lokale nationalparkråd . For at sikre lokal forankring skal medlemmerne så vidt muligt have tilknytning til det område, hvor en nationalpark ligger.Enkelte foreninger er sikret en fast plads i bestyrelsen. Det er

• Danmarks Naturfredningsforening
• Friluftsrådet
• Landbrugets, skovbrugets og eventuelt fiskeriets organisationer vil blive bedt om at indstille 1-3 medlemmer i alt.

Bestyrelsen udpeges af miljøministeren for en periode på fire år, og en genudpegning kan kun ske én gang.

Bestyrelsen er nationalparkens øverste ledelse, og den skal – bl.a. i samarbejde med lokalbefolkningen og organisationer – sørge for, at nationalparkplanen bliver gennemført.

Nationalparkbestyrelsen etablerer, driver og udvikler nationalparken. Den skal først og fremmest udarbejde en nationalparkplan , der bliver revideret hvert sjette år. 
Bestyrelsen opretter selv sit sekretariat, som står for den daglige administration og drift.

Køb af jord

Nationalparkbestyrelsen kan også købe fast ejendom, f.eks. landbrugsjord til at gennemføre naturgenopretningsprojekter. Når et genopretningsprojekt er gennemført, skal nationalparken overdrage arealet og driften til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed eller kommunen. Nationalparkens bestyrelse fastsætter rammerne for, hvordan arealet skal drives og plejes fremover.

Nationalparkens bestyrelse kan eje fast ejendom, hvor der enten er eller vil blive opført bygninger eller anlæg, der kan bruges i forbindelse med information, formidling, undervisning m.m., f.eks. et besøgscenter.

Tæt samarbejde

Bestyrelsen skal arbejde for at gennemføre nationalparkplanen og udfylde de rammer, som miljøministeren har lagt i bekendtgørelsen om nationalparken. Bestyrelsen skal desuden stå for den daglige information samt sikre, at der sker formidling af områdets værdier m.m.

Bestyrelsen skal samtidig sørge for, at arbejdet foregår i tæt dialog med borgere, private lodsejere, interesseorganisationer, staten, kommuner, selvejende institutioner og andre med interesse for nationalparken.

Bestyrelsen kan indgå frivillige aftaler med lodsejere om naturpleje og ændret drift – eller samarbejdsaftaler med foreninger og institutioner om formidling og markedsføring.

Bestyrelsen kan kun gennemføre nationalparkplanen ad frivillighedens vej. Det betyder, at bestyrelsen ikke har mulighed for at indføre restriktioner eller på anden måde tvinge regler og bestemmelser igennem.

Klager og indsigelser

Nationalparkbestyrelsen har desuden mulighed for at klage over afgørelser tilNaturklagenævnet . Bestyrelsen kan også gøre indsigelse overfor planforslag, der har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling.

Nationalparkplanen er den nedskrevne plan, som bestyrelsen skal arbejde ud fra. Den skal indeholde oplysninger om nationalparkens unikke natur-, landskabs- og kulturhistoriske værdier – og ikke mindst konkrete mål for, hvordan værdierne styrkes.

Bestyrelsen udarbejder en plan for nationalparkens etablering og udvikling.  Planen skal indeholde beskrivelser af nationalparkens natur-, landskabs- og kulturhistoriske værdier – og stille mål op for, hvordan de kan styrkes og udvikles.

Planen skal også opstille mål for udvikling af friluftsliv, formidling og erhverv i nationalparken, men den må ikke stride imod miljømålsloven, skovloven, råstofloven og de regionale udviklingsplaner, kommuneplaner eller lokalplaner. Planen skal også indeholde en beskrivelse af, hvordan de opstillede mål kan nås. 
Inden nationalparkplanen kan vedtages, skal det sikres, at lokalsamfundet er blevet hørt – samt at lokalbefolkningen får mulighed for at komme med forslag og idéer til planen. Bestyrelsen skal samtidig sørge for, at nationalparkplanen bliver debatteret offentligt.

Den første nationalparkplan forventes at ligge klar senest to år efter, at bestyrelsen har oprettet et sekretariat. Planen skal revideres hvert sjette år.

Hvem er ansvarlig?

• Hvem holder opsyn med nationalparken? 
  Nationalparkens sekretariat vil på vegne af bestyrelsen holde opsyn med de aftaler, som den indgår for at styrke natur, friluftsliv, formidling osv.
• Hvem er den øverste, ansvarlige myndighed i nationalparken? 
  Nationalparken får ingen myndighedsopgaver. Det er kommunen eller staten, der fører tilsyn med, at de gældende regler overholdes.

For at sikre sig optimal rådgivning nedsætter bestyrelsen et nationalparkråd, som samtidig sikrer en bred, lokal indflydelse.

Nationalparkbestyrelsen nedsætter et nationalparkråd, som skal rådgive og bistå bestyrelsen omkring nationalparkens drift og udvikling. Nationalparkrådet kan sammensættes langt bredere end bestyrelsen. På den måde sikrer man en bred lokal indflydelse, da medlemmerne som udgangspunkt skal have enten lokal tilknytning til nationalparken eller have særlige fagkundskaber om forhold i parken.

Nationalparkrådet kan også bestå af personer, som ikke repræsenter en organisation, men som har en stor interesse i nationalparken.

Nationalparkrådet har 1-2 pladser i nationalparkbestyrelsen, og rådet vælger selv, hvilke personer, der skal indstilles. Der kan dog ikke indstilles personer fra organisationer, der allerede har en plads i bestyrelsen.