Tegn opskyl - Styrk iagttagelsesevnen
Standardside
Generel information
Borgere
Undervisningsaktiviteter
Mols Bjerge
Ud på egen hånd
Tag på tur ved stranden og iagttag og indsaml alt, hvad du kan finde af opskyl. Tag det med hjem og tegn billeder af opskyllet.
Fag
Natur/Teknik, Billedkunst
Klassetrin
0. - 2. klasse, 3. - 6. klasse
Beskrivelse
På en tur langs stranden finder man alt muligt ”opskyl”. Alle holder af at være ”tingfindere”, store som små. Tag på tur ved stranden og udnyt denne medfødte evne til at indsamle og iagttage. Saml ”opskyl”; muslingeskaller, døde krabber, tang, skrald etc. og ta’ det med hjem som model for iagttagelsestegninger.
Formål
- styrke iagttagelsen, fordybelsen i og opmærksomhed på detaljen i naturen
- styrke det motoriske ved at fremstille billeder ved direkte iagttagelser
- anvende enkle tegne-teknikker til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder
- udsmykke klassen eller skolen med en udstilling af tegningerne
Fælles mål
Sted
Overalt langs Djurslands kyster og i klasselokalet.
Årstid
Hele året
Hvor lang tid tager undervisningen
4 timer og mere
Forberedelse
Ca. 1/2 time.
Hvad skal du bruge
Der skal skaffes poser eller bakker til indsamling. Blyanter, farvekridt, farveblyanter, eller tegnekul. Forskelligt tegnepapir og karton til indramning.
Sådan gør du
- Ved stranden
Saml alle former for opskyl
- På skolen
Eleverne vælger et motiv og begynder med, på papiret, at lave en let blyantskitse, som farvelægges, evt. lad dem arbejde alene med blyant. Ved hjælp af håndbøger finder man ud af hvilket motiv man har valgt og skriver på billedethvad det forestiller, hvor det er fundet, hvem der har lavet det og hvornår. Når billederne er færdige, indrammes de. Gennemgå billederne et efter et og arbejd med billed-forståelsen og giv gerne positiv kritik. Billederne kan udstilles på skolen med en mere eller mindre ”officiel” fernisering.
Baggrund
-
Hvad finder jeg ved stranden, Politikkens Forlag
-
Strandens dyr og planter, Tommy Dybbro, Danmarks naturfredningsforening og Politikens forlag
-
Danmarks Natur, bd. 3 Havet, Gads Forlag
-
Danmarks Dyreverden, bd. 1 Hvirvelløse Dyr, Rosenkilde og Bagger
- Mit vadehav
Forslag til videre arbejde
Andre aktiviteter under temaet: Livet på lavt vand
Forfatter
Mitvadehav
Redaktør
J ohn Simoni, Natours.dk