Regnormen - bladenes banemand!

Lær om regnormen og dens betydning for økosystemet.

Fag
Natur/Teknik, Matematik

Klassetrin
3. - 6. klasse, 7. - 10. klasse

Beskrivelse
Sammen med masser af andre dyr, svampe og mikroorganismer, er regnormen en vigtig brik i skovens stofomsætning. Det er imidlertid svært at se, hvad der sker nede i skovbunden og forstå den rolle som regnormen spiller under selve nedbrydningen og som entreprenør m.h.t. jordens krummestruktur, opblanding og gennemluftning. Når strukturen forbedres øges overfladen og dermed bliver bakteriers og svampes nedbrydning mere effektiv. Dermed forøges tilgængeligheden af næringsstoffer til gavn for plante-dækket. Ved at holde ormene i en ormekuvette afsløres ormenes hemmelige liv.

Formål

• at forstå at nedbrydningsprocessen i skovbunden er et samspil af mange forskellige organismer
• at forstå regnormens rolle i nedbrydning og stofomsætning
• at forstå at forskellige skove har forskellig omsætningsrate
• at regnormene har en betydning for jordens fysiske struktur

Fælles="http://www.sns.dk/">Skov- og Naturstyrelsen .

Årstid
Bedst efterår

Hvor lang tid tager undervisningen
3 timer i felten plus forberedelse (fremstilling af ormekuvetter) og tid til efterbehandling (vedligeholdelse af kuvetter, optælling og afvejning).

Hvad skal du bruge

• 3 - 4 mm. plexiglas, skåret til i størrelse. En fin størrelse er 20 x30 cm.
• 45-50 mm. brede lister
• små stifter til samling af rammen
• vandfast trælim
• en hammer
• bor og rustfri skruer
• en sav og skærekasse
• tusch, helst vandfast

Beslut hvor turen går hen.

I skoven skal I bruge:

• indsamlingsbakker
• små og store skovle
• evt. grovmasket sigte
• plastposer til hjemtransport af materiale
• tommestok/målebånd
• arealafgrænsning i form af hulahopringe eller snor/ramme

Til efterbearbejdningen:

• vægt
• skemaer til notater
• digital kamera

Sådan gør du
-På institutionen/skolen:

• Et fint sted at starte er at arbejde teoretisk med regnorme. Masser af gode historier og links på nettet kan bidrage til at afdække ormenes hemmelige liv.
• Dernæst klargøres ormeburene: ormekuvetterne.
• Fremstil lister og plexiglas eller bestil det hos lokale håndværkere. Kuvetterne kan også bestilles færdige hos leverandører af undervisnings-materialer, men de er små og relativt dyre. Listerne skæres til så de udgør en ramme med tre sider hvorpå glassene passer. De 2 stykker glas sættes på plads på rammen. Her kan det være en fordel at samle rammen midlertidigt med malertape, så I har styr på tingene. Hjørnerne limes og stiftes sammen. Plexiglasset monteres på begge sider af rammen med skruer. Husk at bore forbore hullerne i glassene. Forsænk hullerne, så ormene får en luksus bolig. Der kan evt. stiftes 2 små lister på tværs af bundlisten så kuvetten får et par fødder at stå på og ikke vælter så nemt. I har nu et antal kuvetter til at holde regnormene i.

-På lokaliteten:

• I vælger først hvilken skovtype I vil arbejde i.
• Eleverne inddeles i grupper. Hver gruppe vælger et sted i skovbunden. Hvis der er flere forskellige skovtyper inden for rækkevidde, kan eleverne fordeles over forskellige skovbundstyper. Det er vigtigt at hver gruppe arbejder med mindst 2 meget forskellige skovbundstyper, for en førstehåndserkendelse af forskellene.
• Hver gruppe kan arbejde indenfor et givent areal, hvis I senere ønsker at arbejde med jeres resultater mere kvantitativt og lave beregninger for større områder. En afgrænsning kunne være et forudbestemt areal eller en hulahopring.
• Området undersøges i detaljer: Hvilken type skov er der tale om? Hvilke blade finder man i skovbunden (bladene skal artsbestemmes)? Hvor mange hele blade er der af hver slags inden for det givne areal? Hvis man kan se flere lag af helt eller delvis nedbrudte blade: Hvor tykt er bladlaget fra i år, fra forrige år etc.?
• Alle dyr man støder på undervejs indsamles, optælles og artsbestemmes vha. håndbøger. Allerede her får man en ide om, hvor stor en mængde organisk materiale der er tilgængelig, og hvor mange forskellige organismer der medvirker til nedbrydningen.
• Efter disse overfladiske øvelser går vi nu i dybden.
• Vi graver et nærmere bestemt område igennem, på jagt efter ormene. Husk at arbejde i dybden. Ormene har det med at forsvinde nedad hvis de forstyrres. Hvordan er jorden her? Er der tale om fed muldjord, eller er det relativt sandet jord? For en god ordens skyld prøver vi at sortere ormene og tælle dem vi fanger. Det er selvfølgelig svært at vurdere antallet i jordstykket. Hvorfor? Får vi fat i dem alle? Størrelse er også en svær ting når man arbejder med orme.
• Det ville være bedre at arbejde med ormenes biomasse. Hvordan kunne man gøre det?  Man kunne overveje andre metoder til at finde ormene, hvilke? Hvor mange er der? Hvor mange arter? Er der mange store, mellem eller små individer? …og mange andre spørgsmål.
• Når disse overvejelser er diskuteret igennem med grupperne, samler grupperne materiale til ormekuvetterne. Der skal samles muld og et repræsentativt udsnit af de blade der findes her, samt nogle store eksemplarer af den store regnorm (Lumbricus Terrestris).
• Grupperne går på besøg hos hinanden og fremlægger kort sine iagttagelser. Grupperne diskuterer forskelle og ligheder mellem de forskellige steder og vurderer mængden af aktivitet i skovbunden: om nedbrydningen er en proces, hvor der medvirker mange forskellige organismer, eller det er et sted hvor der forekommer få arter, men hvor der muligvis er mange af hver enkelt art tilstede.
• Hvis grupperne har arbejdet på en ensartet skovbund, opsøger man nu et skovområde, der er markant anderledes og hele processen gentages. Og så er det hjem med fangsten!

-På skolen

• Hver gruppe udstyres med en ormekuvette. Kuvetten klargøres ved skiftevis at fylde ren muld og sandjord i ca. 3 cm. lag. Dette gøres for at man bedre kan studere ormenes virkning på opblanding af jorden. Der sluttes ca.10 cm fra toppen.
• Grupperne bestemmer sig for, hvem der studerer hvad. Man kan undersøge hvilke blade ormene foretrækker.
• Nogle af grupperne kan prøve med den sammensætning af blade, man fandt på de pågældende skovbundstyper.
• Arbejd også med skovbunden fra en nåleskov.
• Det er vigtigt at man sørger for, at det man vælger at undersøge kan sammenlignes mellem de forskellige grupper.
• Hold styr på mængden af blade man anvender. Brug hele blade, tæl dem og prøv at veje dem, hvis I har en god vægt. Hvorfor er det ikke så god en metode at veje dem?
• Hver gruppe tildeles 5 store regnorm. Hvis I ikke havde nok med hjem fra turen, må I på jagt i lokalområdet. Det er vigtigt, for at grupperne kan sammenligne resultaterne, at ormene har ca. samme størrelse. Prøv at veje dem, så hver gruppe har orme af ca. samme vægt. Er det en god metode? Der må byttes orme til grupper har omtrent den samme biomasse af orm.
• Denne handel og vandel med orme kan udvikle sig til det rene markedsplads! Når grupperne har ca. samme ”ormemasse”, slippes ormene løs i ormekuvetten. Pas på! Husk at jorden i kuvetten skal holdes let fugtig under hele forsøgsperioden.
• Det optalte og afvejede bladlag fordeles nu over jorden i toppen af kuvetten. Husk en kuvette med nåle fra en nåleskov for at præsentere den skovtype. Stakkels orm!
• Kuvetterne tildækkes med et fugtigt klæde og stilles relativt mørkt. Kuvetterne tilses jævnligt og holdes fugtige gennem hele perioden.
• En gang om ugen kan man optælle og veje de fritliggende blade på overfladen. Hvis regnormene er i færd med at trække bladene ned i gangene tælles de ikke med.
• Noter jeres resultater i et skema.
• Hver uge tages et digitalt billede af kuvetten, med henblik på at vurdere effekten af ormenes arbejde mht. opblanding af jorden. Hvad med ormenes ekskrementer? Hvor befinder de sig? Hvis ormene er særdeles aktive i kuvetten, kan det blive nødvendigt at fodre dem på ny.
• Husk at tælle, måle og veje det I tilfører kuvetten.
• Efter en måneds tid afsluttes ormeforsøget.
• Kuvetten tømmes ud i en bakke, og eleverne cirkulerer for visuelt at vurdere resultatet fra de forskellige kuvetter.
• Hver enkelt gruppe vejer og optæller den resterende bladmasse, og resultatet trækkes fra den samlede ”start” massen.
• Jordens krumme struktur vurderes for de forskellige kuvetter, og ormene indsamles og vejes. En evt. tilvækst i ormenes biomasse beregnes. Kan resultatet bruges som et mål for ormenes aktivitet, og hvor glade de har været for den pågældende føde, de har været tilbudt? Resultaterne fremlægges på klassen og der vurderes på følgende parametre:
• i hvilken skovbundstype har regnormene haft størst betydning for nedbrydning og omsætning?
• i hvilke skovbundtyper spiller regnormene en mindre betydning og deres rolle er måske overtaget af andre organismer?
• Hvilke organismer?
• kan vore resultater bruges til, at give et billede af omsætningshastigheden i forskellige skovtyper?
• hvad fortrækker regnormene, at spise og hvad kan de absolut ikke lide?
• hvad betyder en forbedret krummestruktur for jorden og plantevæksten?
• hvordan kan menneskelig aktivitet påvirke jordbundsforholdene, og dermed mængden af organismer?
• ... og mange andre gode spørgsmål

Baggrund
Regnorme er ledorme, dvs. lemmeløse dyr, hvis krop er delt i mange, næsten ens led. Regnorme er tilpasset til et liv i jorden: Kropsvæggen er muskuløs, og kropsvæsken i hvert led giver ormen stivhed, så den kan mase sig gennem jorden. Halen kan gøres flad så den kan kile bagkroppen fast, hvilket er en fordel, når man skal trække og skubbe sig gennem gangene og ikke mindst hvis en solsort får fat i den ene ende. I jorden lever de af dødt organisk materiale. Nogle arter æder sig simpelthen igennem jorden, mens andre spiser blade, gødning eller dødt træ. Aktiviteten er vigtig for miljøet, fordi de bringer stofferne tilbage i kredsløb, og fordi de ved deres graveaktivitet gennemlufter jorden. Man finder ofte små toppe af visne blade langs skovvejene, og hvis man løfter bladene op afsløres et hul i jorden. Det er Stor regnorm (Lumbricus terrestris), der trækker bladene hen til hullet i løbet af natten og samtidig efterlader små bunker ormemøg. Den fineste jordforbedrende muldjord man kan forestille sig. Ledorme er hermafroditter (tvekønnede), og de befrugter hinanden under parringen. Kønsorganerne sidder ved bæltet (clitellum). Når æggene skal lægges udskiller bæltet en ring af slim. Æggene lægges heri, hvorefter ormen glider ud af ringen som herefter lukker sig i begge ender. Slimen hærder op til en kokon, som kun er 3-5 mm og ligner små ravfarvede balloner. Man finder ofte kokoner i kompostbeholdere og i muldjord.

Læs mere om regnormens liv og levned og sjove historier i:

• Regnorme, Caspar Andersen, Natur og Museum 36. årg. nr. 1, 1997
• Regnormene & os, Caspar Andersen, forlaget Ask
• Danmarks Dyreverden, Rosenkilde og Bagger
• Hvad finder jeg i skoven, Mandahl-Barth – G., Ravn – H. P., Politikens Forlag
• Små dyr i skoven, Olsen – Lars-Henrik, Sunesen – Jakob, Pedersen – Bente Vita, Gyldendals Forlag
• Skovens dyr og planter, Møller – P. F., Staun – H., Danmark Naturfredningsforening og Politikens Forlag
• Danske dyr
• skoveniskolen

Forslag til videre arbejde
Andre smådyrsaktiviteter

Forfatter
John Simoni, Natours.dk