Rå børsteorm

Vi kigger på livsbetingelser og tilpasninger til det sandede miljø, særlig arbejder vi med sandormen og børsteormen.

Fag
Natur/Teknik, biologi

Klassetrin
0. - 2. klasse, 3. - 6. klasse

Beskrivelse
Der er masser af liv i de tilsyneladende golde sandflader der indimellem afløser de udbredte stenede lavvandede kyster langs Djursland. To af disse beboere er sandormen og børsteormen og begge er tilpasset livet i sandfladen. Vi kigger nærmere på livsbetingelser og tilpasninger til det sandede miljø.

Formål

• at kigge på børsteormens og sandormens tilpasning til levested og livsbetingelser
• at erkende og beskrive børsteormens og sandormens fødeoptagelse, respiration, formering, bevægelse og andre livsytringer
• at tænke over ormenes betydning i fødekæden som fødegrundlag for en masse andre dyr

Fælles mål

Sted
Ved lavvande på større sammenhængende sandflader ex. ved Rosenholm Bådelaug, ved stranden mellem Nappedam og Kalø Slotsruin og flere steder ved Ebeltoft og Femmøller Strand.

Årstid
Forår og sommer

Hvor lang tid tager undervisningen
Ca. 2 timer

Forberedelse
Ca. 1-2 timer. Introducer børsteormen og sandormen og gerne flere af sandfladens (Macoma samfundets) dyr på forhånd. Aktiviteten kan kombineres med flere andre aktiviteter på samme lokalitet.
Tjek lavvande på DMI´s hjemmeside .

Sådan gør du
Tag ud på sandfladen når det er lavvande.
Del klassen op i grupper og udstyr dem med en greb. Der skal graves temmelig dybt for at komme ned til sandormene – ca. 1½ grebsstik ned.

Sandormen

• Grav med en greb i sandbunden, hvor du kan se dens tuer. Sandormen sidder som regel tættest på tuen – Grav så dybt du kan og løft forsigtigt op. Kig efter sandormens gang og se hvad farve den har. Hvorfor er der forskel på sandets farve?
• Prøv at lægge et par af de orme du finder direkte på det opgravede sand og se hvad de gør – vent nogle minutter.
• Tegn en firkant på vaden der er 1 m2 . Hvordan gør du det?
• Prøv at gennemgrave denne firkant (forsigtigt) og se hvor mange forskellige dyr du finder og tæl hvor mange sandorme der er.
• Kig på én af de sandorme I finder og find hovedet. Prøv at beskriv det med egne ord og ligner det noget du kender.
• Hvorfor kan sandormen ”tabe” sin hale?

Børsteormen

• Se om du kan finde nogle børsteorme når du graver i sandet.
• Kig på dens hoved og sammenlign med sandormens – hvad er forskellen? Hvorfor ser dens hoved sådan ud? Her skal du tegne/skrive dine observationer og svar - du må gerne bruge bagsiden af papiret

Baggrund
Børsteormen
Har tentakler på hovedet der kan føle og sanse og har to store fremskydelige kæber der kan bide når den provokeres. Man siger, at havbørsteormene sværmer – når de yngler i foråret, hvor den forlader sit beskyttede liv i sandet og sværmer kort tid i vandet for derefter at dø på stranden. Kaldes af og til ”Frynseorm”.
Sandormen
Efterlader små tuer af  pølseformede ekskrementer/filtreret sand på sandfladen. Den lever af de levende alger der sidder på sandet og optager føden ved at æde sig gennem sandet. Den laver en U-formet gang i sandet hvor man i den ene ende kan man finde en lille fordybning i sandet hvor sandet ”hentes” og i den anden ende bakker ormen op og efterlader sine små tuer af ekskrementer og æder op til 24 kg . sand om året. Den har ”borekæberne” i hovedet som krænges ud ved gravning/indtagelse af føde og udvendige gæller. Den har stærke børster der kan rejses og kile sandormen fast i ormegangen. Den er fødegrundlag for mange dyr, men kan ”smide” halens sidste led hvis den bliver trukket i halen. Ofte finder man i fladfiskenes maveindhold de tre sidste led.

- Yderligere faglitteratur

• Hvad finder jeg ved stranden, Politikkens Forlag
• Strandens dyr og planter, Tommy Dybbro, Danmarks naturfredningsforening og Politikens forlag
• Danmarks Natur, bd. 3 Havet, Gads Forlag
• Danmarks Dyreverden, bd. 1 Hvirvelløse Dyr, Rosenkilde og Bagger
• Mit vadehav
• Danskedyr

Forslag til videre arbejde
Kan kombineres med aktiviteten: Er der virkelig så mange?, eller med andre aktiviteter med temaet livet på lavt vand.

Forfatter
Mit vadehav

Redaktør
John Simoni, Natours.dk