Hvor mange forskellige planter?

Ved at optælle, hvor mange forskellige plantearter, man kan finde indenfor et givent område, kan man få en ide om områdets artsrigdom.

Fag
Natur/teknik, Biologi

Klassetrin
3. - 6. klasse, 7. - 10. klasse
Beskrivelse
Ved at optælle hvor mange forskellige plantearter man kan finde indenfor et givent område, kan man få en ide om områdets artsrigdom. Det kan danne grundlag for at sammenligne forskellige områders artsrigdom, samt hvilke faktorer der er bestemmende for disse forhold. Man kan jo fint indsamle smådyr i samme ombæring, bestemme dem og lade resultatet indgå i vurdering af områdets biodiversitet.

Formål

• at arbejde konkret med begreber som biodiversitet/artsrigdom
• at sammenligne biodiversiteten for forskellige områder
• at vurdere hvilke forhold der er afgørende for et områdes biodiversitet/artsrigdom
• at introducere begrebet biologisk mangfoldighed
• at iagttage forskelle på plantearter
• at vurdere områdets karakterarter
• at introducere brugen af en flora

Fælles mål

Sted
Forskellige skovtyper såsom bøgeskov, egekrat, skovbryn samt biotoper som overdrev, enge etc. Skove, enge og overdrev omkring Kalø, Mols Bjerge eller egnede områder nær skolen.

Årstid
Maj til september

Hvor lang tid tager undervisningen
2 – 3  timer

Forberedelse
Find egnede områder af forskellig karakter. Gerne områder med høj artsrigdom og områder med lav.
Introducer begreber som biodiversitet/artsrigdom, karakterpart og biologisk mangfoldighed.

Hvad skal du bruge

• genstande til at afgrænse området, hvor optælling af plantearter skal foregå. I kan producere en cirkel eller firkant af ønsket areal. En hula-hop ring er velegnet. I skal bruge lige så mange som der er grupper af elever.
• skema til registrering af antal arter, hvor der er plads til en beskrivelse af lokaliteten
• skriveredskaber
• afmærkning til registrerede plantearter. Små legetøjsklemmer, bomuldstråd, kameramobil eller digitalkamera

• en velegnet flora til bestemmelse af planterne
• velegnet håndbog til bestemmelse af fundne smådyr

Sådan gør du

• Find egnede områder af forskellig karakter. Gerne områder med høj artsrigdom og områder med lav.
• Inddel eleverne i grupper på 3 til 4. Udstyr dem med skema, skriveredskaber og hula-hop ringe eller andet redskab til afgrænsning af optællingsområdet. Grupperne fordeles i området og placerer ringen tilfældigt på jorden. Diskuter begrebet tilfældigt, hvordan man kan gøre det og hvilken betydning det har for jeres resultater! Antallet af forskellige planter indenfor afgrænsningen optælles. Alt efter elevernes alder og forudsætninger, kan I blive enige om hvad der skal tælles med: Er det kun planter med blomster, tælles græsser, mosser, laver og bregner med? Diskuter forskellene med eleverne og deres opfattelse af planter!
• Næste problem er, hvordan vi holder styr på hvilke arter vi har talt! Kan vi afmærke de forskellige plantearter så de ikke tælles flere gange. Det letteste ville jo være at plukke dem, men der kunne jo være sjældne og fredede arter imellem! Den enkelte gruppe kan vælge sin egen metode, som den gennemfører for alle sine optællinger. Giver det måske et bedre resultat at alle gruppe bliver enige om en metode! Diskuter for og imod!
• Hver gruppe noterer sine resultater ned i skemaet og gennemfører en ny tælling så mange gange som tiden tillader. Hver gruppe kan udregne hvor mange arter der er talt i gennemsnit pr. optælling.Et gennemsnit kan udregnes for hele klassen.
• Fem af de hyppigst forekommende arter kan bestemmes af hver gruppe og hvis det sammenlignes med de andre grupper kan det (ganske uvidenskabeligt) give en ide om områdets karakterarter.
• Støder I på smådyr undervejs ved optællinger, kan de indsamles og bestemmes. En lille sidegevinst!
• Hvis flere grupper støder på dem, er det sandsynligt, at de er knyttet til den bestemte naturtype.
• Gennemfør samme forløb for en anden naturtype.
• Under sammenligning af resultater fra de forskellige naturtyper kan følgende områder berøres:
  - Hvilket område har den største plante artsrigdom?
  - Er det muligt at sige noget om årsagerne til dette?
  - Kan vi gætte på hvad det betyder for områdets biodiversitet?
  - Er området følsomt overfor forstyrrelser og ændringer forårsaget af mennesker eller andre forhold?
  - …og mange andre gode spørgsmål!

Baggrund
Danmarks Natur, bd. 6 , Skovene, Politikens Forlag 1980
Danmarks Natur, bd. 7, Hede, moser og eng, Politikens Forlag 1980
Skovens dyr og planter, Møller – P. F., Staun – H., Danmark Naturfredningsforening og Politikens Forlag
Flora i farver, Christiansen – M. Skytte, Politikens Forlag
Feltbiologens håndbog, Warncke – Esbern, Gads Forlag 1996

Forslag til videre arbejde
Kan kombineres med aktiviteterne: Signaturteorien, Bare li’ Linne - Fra hverdagssprog til fagsprog

Forfatter
John Simoni, Natours.dk