Hvad sker der med regnen – om vejr, klima, jord og vand

Denne øvelse handler om at koble nedbør med vandløb, og den giver fine muligheder for praktisk brug af matematik, ligesom den lægger op til refleksion over, hvor meget (eller lidt!) vand, vi bruger.

Fag
Natur/Teknik, Geografi, Matematik

Klassetrin
7. - 10. klasse

Beskrivelse
Med baggrund i målinger af Mølleåens vandstrøm på forskellige lokaliteter udregnes, hvor stort et opland Mølleåen afvander. Udregningerne kan udstrækkes milevidt, så matematikken kommer virkelig på arbejde.

Formål
Denne øvelse handler om at koble nedbør med vandløb, og den giver fine muligheder for praktisk brug af matematik, ligesom den lægger op til refleksion over, hvor meget (eller lidt!) vand, vi bruger. Øvelsen indeholder gode muligheder for perspektivering lokalt og globalt.

Fælles mål

Sted
Øvelsen foregår ved Mølleåen eller et andet vandløb i området – udregninger mv. foregår på klassen .

Årstid
Øvelsen kan gennemføres på alle tidspunkter af året.

Hvor lang tid tager undervisningen
Selve aktiviteten varer højst en halv time, resten bruges på udregninger på klassen.

Hvad skal du bruge

• målebånd
• noget, der kan flyde (appelsin, æble, bordtennisbold el. lign)
• fiskenet
• stopur!
• lommeregner

Sådan gør du

• Ved åen udvælger I et sted, hvor åen løber nogenlunde lige over en strækning på mindst 10 meter . Nu udmåles en 10 meter lang åstrækning, hvorefter et flydende objekt sættes i vandet i den ene (opstrøms) ende, og tidtagningen begynder. Når objektet har flydt de 10 meter , fanges det, og tidsforbruget noteres. Øvelsen gentages 10 gange, den hurtigeste og den langsomste værdi udelades, og gennemsnittet af de resterende 8 målinger udregnes.
• Nu skal rumfanget af det ”akvarium”, som vi måler på, udregnes. De 10 meter er givet, men bredden og højden er ukendte, så vi måler en gennemsnitlig dybde og bredde på vandløbet over de 10 meter . Højde x bredde x længde (alle tre i decimeter) udregnes, hvorved vi har rumfanget i liter. Vandføringen i l/s udregnes som V / t.
• Så er det, at matematikken virkelig melder sig på banen.
• Hvor meget vand løber der i åen pr. år, hvis vi antager, at vandføringen er konstant?
• Hvis der falder 600 mm nedbør om året på Djursland, hvor mange liter svarer det så til pr. kvadratmeter og pr. kvadratkilometer?
• Når vi antager, at halvdelen af denne nedbør bliver til grundvand, hvor mange kvadratkilometer kan vi så antage, at Mølleåen afvander?
• Hvis hver person i gennemsnit bruger 200 liter vand om dagen, hvor mange personer kan Mølleåen holde forsynet med vand?

Baggrund
Mols Bjerge er et af de mere nedbørfattige områder i Danmark med en middelnedbør på omkring 600 mm om året. Megen af denne nedbør fordamper igen, enten direkte eller via planterne. Af nedbør fordamper i gennemsnit 80 % fra nåleskov, 60 % fra løvskov og 40-50 % fra lyng og overdrevsarealer. Resten bliver til grundvand, og al denne grundvand ender et eller andet sted, enten i vore vandhaner eller i vandløbene. Vandløbets vandføring kan vi måle på, og derefter kan vi så at sige regne os tilbage til, hvor stort et areal, nedbøren er faldet over. Koblingen mellem nedbør og afstrømning er interessant, fordi den giver nogle spændende overvejelser omkring størrelsesordener!

• Geotoper 2 , lærerhåndbog, Geografforlaget
• Danmarks Natur bind 2, Klima og levevilkår, Gads Forlag
• Danmarks Natur bind 5, De ferske vande, Gads Forlag
• Vores Vand, Flachs Forlag

Forslag til det videre arbejde
Perspektiver lokalt og globalt.

Forfatter
Naturhistorisk Museum, Molslaboratoriet