Fortælleværksted
Standardside
Generel information
Borgere
Undervisningsaktiviteter
Mols Bjerge
0 - 2. klasse
Ud på egen hånd
En god naturoplevelse bygger ikke altid på den eksakte videnskab og paratviden. Fantasi og intuition kan også anvendes som indgangsvinkel til en god naturoplevelse.
Fag
Natur/Teknik, dansk, billedkunst
Klassetrin
0. - 2. klasse
Beskrivelse
En god naturoplevelse bygger ikke altid på den eksakte videnskab og paratviden. Fantasi og intuition kan også anvendes som indgangsvinkel til en god naturoplevelse.
Formål
- at finde mystikken, fantasien og fællesoplevelsen i en god fortælling
- at se naturen, på en ny og anderledes måde
- at lære at arbejde sammen
- at finde løsninger når værktøjet mangler
- at tage udgangspunkt i den enkelte elev og deres oplevelse og give det en værdi i en større sammenhæng
Fælles mål
Sted
Overalt hvor naturen trænger sig på.
Årstid
Kan laves på alle tidspunkter af året.
Hvor lang tid tager undervisningen
1-2 timer
Forberedelse
Læreren bør forberede en god ramme-fortælling.
Hvad skal du bruge
Masser af fantasi!
Sådan gør du
Eleverneinddeles i små grupper. Hver gruppe får til opgave at gå på jagt efter en god fortælling og illustrere den med et eller andet, som de bygger ud af naturmaterialer. Alle går på jagt i naturen uden lim, saks og andre hjælpemidler og fremstiller en fantasi-figur; skovheks, trold, rumvæsen, rumpenisser, havenisser eller noget helt andet. De laver en lille historie om deres figur. Grupperne mødes og en voksen laver en stor fælles fortælling, hvor de små delhistorier, der fortælles af børnene, bindes sammen. Det kræver lidt fantasi, men man kan altid lave en ramme-fortælling, hvor der levnes plads til de små delhistorier.
Baggrund
Forskellige eventyr og sagnfortællinger kan danne grundlag for en god rammefortælling, som kan indeholde de spontane fortællinger fra eleverne.
Kontaktinformation
De fleste naturcentre og naturvejledere arbejder med fortællingen som redskab og indgangsvinkel til gode naturoplevelser. Kontakt evt. dem for ideer og inspiration. Søg efter naturvejledere på forsiden af Undervisning i Nationalparker under linket naturvejledere.
Forslag til videre arbejde
Andre skovaktiviteter
Forfatter
John Simoni, Natours.dk