Er der virkelig så mange?

Sandfladerne og det lave vand langs Djurslands kyster virker ved første øjekast golde og uden liv. Men vha. de rigtige fangstmetoder afsløres, at der rent faktisk findes masser af liv i denne ”golde” undersøiske sandørken.

Fag
Natur/Teknik, Biologi, Matematik

Klassetrin
3. - 6. klasse, 7. - 10. klasse

Beskrivelse
Sandfladerne og det lave vand langs Djurslands kyster virker ved første øjekast golde og uden liv. Men vha. de rigtige fangstmetoder afsløres, at der rent faktisk findes masser af liv i denne ”golde” undersøiske sandørken. Der er måske ikke så mange forskellige arter, som er tilpasset denne form for biotop, men til gengæld findes der mange af hver. Hvor mange? Der skal ligeledes arbejdes med begreber som antal/kvadratmeter og antal/kvadratkilometer og grafiske fremstillinger.

Formål

• at studere en lille del af et stort økosystem
• at synliggøre sandfladens dyreliv
• at gøre begreber som antal/kvadratmeter og antal/kvadratkilometer konkrete

Fælles mål

Sted
Ved stranden hvor der er store lavvandede sandflader og efterfølgende behandling af resultater i klasselokalet. Ved lavvande på større sammenhængende sandflader ex. ved Rosenholm Bådelaug, ved stranden mellem Nappedam og Kalø Slotsruin og flere steder ved Ebeltoft og Femmøller Strand.

Årstid
April til oktober

Hvor lang tid tager undervisningen
3 timer

Forberedelse
Ca. 1 time. Check hvor der er egnede sandflader. Kopier arbejdsarkene til eleverne.
Tjek lavvande på DMI´s hjemmeside .

Hvad skal du bruge

• Snor til at lave en ramme på 1 kvadratmeter og fire pløkker eller hulahop-ring
• Digitalkamera evt. mobiltelefon med kamera
• En greb til hver gruppe
• En fangstsketcher eller sigte/si til hver gruppe med hulstørrelse 1 mm
• En spand eller bakke til hver gruppe

Sådan gør du
Tag en tur ud på sandfladen ved lavvande og find et godt område, som ikke er spoleret af for mange ”vadefugle” i gummistøvler. Inddel elverne i grupper og udstyr dem med snor/pløkker eller hulahop-ring, greb, sigte/ketcher og bakke/spand. Hver gruppe udvælger et uspoleret område. Området afmærkes med snor/pløkker eller hulahop-ring. Området affotograferes. Området graves igennem i ca. 25 cm . Dybde. Alt sandet sigtes gennem sigte eller ketcher og dyrene samles i bakken eller spanden. Dyrene bestemmes vha. håndbøger, tælles og føres ind i arbejdsskemaet. Proceduren gentages et andet sted, lige så mange gange som tiden tillader. Evt. kan der undersøges forskellige typer af sandbund eller hvor sandbunden har en anden karakter!

- Følgende forhold kan diskuteres med eleverne

• Hvorfor dur denne metode kun til stationære dyr?
• Får vi alle dyrene med fra sandbunden?
• Er dette et fuldstændigt billede af hvilke dyr der findes på sandfladen?
• Prøv at gå på jagt efter de mobile dyr, der flygter når man lister sig igennem det lave vand.
• Hvordan kan vi få et mål for hvor mange der findes af dem?Udtænk en metode!
• Resultaterne bearbejdes i klassen og der fremstilles grafer af resultaterne!

Baggrund
Havets dyr og planter - en felthåndbog, Marianne Køie, Aae Kristiansen, Susanne Weitemeyer, Gads forlag, 1999
Hvad finder jeg ved stranden, Politikkens Forlag
Strandens dyr og planter, Tommy Dybbro, Danmarks naturfredningsforening og Politikens forlag
Danmarks Natur, bd. 3 Havet, Gads Forlag
Danmarks Dyreverden, bd. 1 Hvirvelløse Dyr, Rosenkilde og Bagger
Mitvadehav
Gode arbejdsark og feltbog fra Vadehavet, som næsten passer til vores forhold, kan hentes her.

Forslag til videre arbejde
Andre aktiviteter som omhandler livet på lavt vand kan inddrages.

Forfatter
Mitvadehav

Redaktør
John Simoni, Natours.dk